Imagemåling

Kun ganske sjældent er det muligt at markedsføre et produkt ud fra nogle særlige produkt-fordele. Dertil er produkterne på markedet i dag alt for ens. Dette forhold har tvunget producenterne til at flytte deres fokus fra det fysiske produkt til et større arbejde med produktets personlighed eller profil – også kaldet produktets image – eller på nydansk BRAND. Det er nemlig her unikke konkurrencefordele kan opbygges og produktets personlighed skille sig ud.

I denne proces spiller reklamebureauer og andre rådgivere vigtige roller. De skal kende mærkets personlighed og skal vide, hvilken profil virksomheden ønsker, og hvilke virkemidler der bedst kan bidrage til, at mærket når sit mål og sin position på markedet.

A&B Analyse har udviklet et værktøj, som kan hjælpe virksomhederne og deres bureauer med præcis information om, hvilke værdier mærket, produktet, emballagen, eller kommunikationen signalerer? Hvilken personlighed besidder man og skiller man sig ud?

Analysen bruges typisk til at bestemme, hvor der evt. findes ledige positioner i markedet. Et andet anvendelsesområde er f.eks. at kunne bestemme, hvilken personlighedstype (model/skuespiller) der skal udvælges (casting) i f. m. promotion og reklamemateriale.

Der er lukket for kommentarer.