Analyse & Formidling

Hvis du googler “a&b analyse” vil du opdage, at medierne gennem tiden har omtalt mange analyser, som vi har lavet. Rigtig mange.

Da analyseresultater i sagens natur er fortrolige, er denne omtale skabt på baggrund af vores kunders egne offentliggørelser – og altså uden, at vi har haft en finger med i spillet. Fra tid til anden er der dog virksomheder, som har spurgt os, om vi kunne hjælpe med at formidle analyseresultater til medierne. En opgave vi ikke har haft fokus på. Men det har mange af vores kunder. Derfor har vi indledt et samarbejde med journalist Jeppe Lykke Hansen (JLH Kommunikation), så vi fremadrettet kan tilbyde ”journalistisk” assistance til vores kunder. Og det behøver ikke kun være til pressemeddelelser. Analyserne kan også danne grundlag for artikler til jeres hjemmeside, indhold til nyhedsbrev, opslag på sociale medier og meget mere.

Har I en særlig problemstilling, I gerne vil have omtalt i medierne eller på nogle af jeres kommunikationsplatforme, så drøft det med os.

Der er lukket for kommentarer.