SKANDINAVIENSPANELET


SKANDINAVIENSPANEL

I de senere år er det blevet tydeligere og tydeligere, at det for mange virksomheder er blevet mindre og mindre interessant kun at anskue Danmark som et nærmarked. Flere og flere virksomheder vender blikket mod Sverige og Norge, hvor afstand i fysisk, kulturel og sprogmæssig forstand er beskeden. Af samme årsag har A&B ANALYSE A/S også valgt med udgangen af 2006, at kunne betjene kunder og potentielle kunder i Danmark og andre lande med analyser, der kan give et billede af, hvorledes den skandinaviske forbruger stiller sig til en given problemstilling.
 
I stedet for at satse stort og dyrt har vi valgt en løsning, der dækker en bred vifte af behov, men ikke alle. Valget er faldet på at opbygge et internetpanel. Vi råder i forvejen over 5.500 danskere i vores DANMARKSPANEL og har siden slutningen af 2004 gjort gode erfaringer med analyser på denne måde.
I panelet er det muligt at løse mange af de typer af problemstillinger, man kender fra telefoninterview og hall-test samt naturligvis postale undersøgelser. Det er således en metode, der favner bredt. Og repræsentativiteten for paneldeltagerne stiger år for år, efterhånden som flere og flere danskere får adgang til internettet.
 
Disse erfaringer vil vi nu overføre til driften af paneler i Norge og Sverige. Vi har derfor opbygget paneler de pågældende steder med hhv. 500 personer og 1.000 personer, som løbende bliver udvidet. 
METODE

Undersøgelserne i det skandinaviske panel vil blive afviklet en gang om måneden med deltagelse af flere forskellige virksomheder. Spørgsmålene stilles til 1.000 svenskere, 1.000 danskere og 500 nordmænd.
 
Spørgeskemaerne oversættes til norsk og svensk af studerende fra de pågældende lande bosat i Odense.

TIDSPLAN

Udsendelse af spørgeskemaet foretages en torsdag og færdig rapport kan præsenteres 6 dage efter. Rapporten rummer figurer, hvor det er muligt at sammenligne besvarelserne på tværs af de 3 lande.