DANMARKSPANELET
| DANMARKSPANELET Når virksomheder, medier og interesseorganisationer har haft behov for at få en dialog
med befolkningen, har telefoniske undersøgelser gennem mange år været en meget benyttet undersøgelsestype. Kendetegnende for denne type undersøgelser er dog, at de kræver store ressourcer. Som et økonomisk og tidsbesparende alternativ har A&B ANA-LYSE A/S opbygget et panel på internettet bestående af 5.000 repræsentative danskere bosat over det ganske land og i alderen 18-85 år. Vi kalder panelet for Danmarks-panelet, da det på den måde udgør et mini-Danmark. På hvilken måde kan man benytte Danmarkspanelet?
I Danmarkspanelet kan man gennemføre undersøgelser ganske som det, man kender fra
traditionelle telefonundersøgelser. Grundliggende tilbyder vi 3 forskellige typer af ydelser i forbindelse med Danmarkspanelet: 1) Månedens internetundersøgelse
2) Ad hoc undersøgelser
3) Særlige paneler
MÅNEDENS INTENETUNDERSØGELSE
Fra telefonundersøgelser kendes begrebet “telebus”. Månedens internetundersøgelse er det samme blot gennemført i Danmarkspanelet. Månedens internetundersøgelse er således en undersøgelse, der afvikles på faste datoer. Kunder med flere forskellige problemstillinger kan være med i samme undersøgelse. Undersøgelsen rummer en række baggrundsspørgsmål, som der nedbrydes på ved deltagelse i kørsler i Danmarkspanelet.
Månedens internetundersøgelse udsendes sidst i hver måned. Resultatet foreligger i tabelform
i løbet af 5 dage. Priserne starter ved kr. 500,- ekskl. moms for et simpelt spørgsmål, f.eks. kendskab.
|
AD HOC UNDERSØGELSER
Hvis man ønsker at stille mange spørgsmål og ønsker at gennemføre en undersøgelse alene eller blot ikke har tålmodighed til at vente på, at månedens undersøgelse kan sættes i gang, kan man altid gennemføre sin egen undersøgelse. Vi giver et tilbud på gennemførelsen i hvert enkelt tilfælde. Gennemførelsestiden er ca. 5 dage fra undersøgelsen lægges ud på nettet til færdig
rapport kan leveres. I særlige tilfælde kan der arbejdes med gennemførelsestider på ca. 1 døgn, men her vil antallet af respondenter være lavere. SÆRLIGE PANELER
Særlige paneler består af personer, som udvælges fra panelet eller som særskilt nyrekrutteres til et special-panel med særlige karakteristika. Det kan f.eks. være virksomhedsledere, personer bosat i en bestemt kommune, fodboldtilskuere, kvinder i alderen 30-50 år, småbørnsfamilier, Syddanmark, læsere af et bestemt medie eller noget helt andet. Som udgangspunkt er der ingen krav til størrelsen på et særligt panel. Men jo flere personer, der indgår i panelet, jo flere svar får man. I nogle paneler er det rigeligt at operere med eksperter, der udtaler sig eller giver deres syn på spørgsmålene. Det kunne f.eks. være et panel bestående af virksomhedsledere, der kommenterer politiske tiltag.
|

