INDEX DANMARK
| INDEX DANMARK Index Danmark/Gallup er et syndikeret Media- og Marketing-informationssystem, der løbende måler danskernes medie- og mærkevareforbrug samt livsstil, adfærd, sociodemografi, interesser, aktiviteter og holdninger. Med adgang til denne dybdegående og detaljerede viden om den danske forbruger fremstår Index Danmark/Gallup som et unikt marketingværktøj når strategiske og taktiske beslutninger skal træffes. Index Danmark/Gallup er delt op i 2 kerneområder: · Media
Officielle læsertal for dagblade, ugeblade, magasiner og distriktsblade. Eksponeringstal for outdoor- og biografreklamer. · Marketing
Information om danskernes forbrug, adfærd, indkøb, kendskab og loyalitet overfor langvarige eller kortvarige produkter/mærker samt Gallups livsstils-segmenteringsværktøj, GallupKompas. Index Danmark/Gallup anvendes ofte af medie og reklamebranchen, annoncører og forbruger-orienterede virksomheder. Gallup gennemfører årligt 24.000 interviews til vedligeholdelse af den store database som udgør Index Danmark. Baserne opdateres løbende hvert kvartal.
· 65 produktgrupper og ca. 600 mærker er repræsenteret i det Kortvarige Mærkeindex
· 56 produktgrupper og ca. 500 mærker er repræsenteret i det Langvarige Mærkeindex.
PROBLEMSTILLING
Undervejs i et produkt eller et mærkes livsforløb ønsker mange virksomheder at overvåge sin position på markedet og placering i målgruppen.
|
· Hvem er egentlig forbrugere af vores produkter?
· Hvordan ser Heavy-, Medium- og Light-userne ud?
· Hvor mange har prøvet vores produkter?
· Hvor mange, og hvem kender vores mærke, og hvem kender det ikke?
· Hvordan er den geografiske fordeling blandt dem, som har prøvet vores produkt?
· Hvor godt har vi fat i de forskellige alders-segmenter?
· Hvem foretrækker vore og/eller konkurrenternes produkter?
Disse og mange andre spørgsmål kan A&B Analyse besvare gennem kørsler for kunder via vores licens til Gallups Index Danmark.
METODE
Målgrupperne kan beskrives udfra:
Demografi: Køn, alder, bopæl, boligforhold, uddannelse etc.
Læsevaner: Hverdagsaviser, ugeblade, magasiner
Biograf/Radio/TV: Hyppighed, valg af danske TV-kanaler
Fritidsaktiviteter: Hvilke aktiviteter dyrker man i sin fritid….
Sport: Det følger man med i, det dyrker man….
Transport: Hvor ofte benyttes diverse transportmidler……?
Rejsevaner: Hvilken rejseform vælger man?
Langvarige goder: Hvilke forbrugsgoder besidder husstanden…
Internet: Hvor, hvor ofte, hvordan, til hvad benyttes nettet
Miljøaktiviteter: Hvordan er indstillingen til genbrug?…
Holdninger: Hvad er holdningen til……………?
Interesser: Hvilke interesser har man……….?
Livstilsanalyse: Hvilken livsstilstype er man (Gallup Kompas)
|

