Næsten 60 procent af danskerne er imod fødevareministerens målsætning om, at alle offentlige køkkener skal være økologiske i 2020. Positivt, mener Mette Gjerskov dog selv.
Hvis det står til danskerne, er der intet behov for, at det lille røde Ø-mærke skal præge fødevarerne i de offentlige køkkener i fremtiden. Det viser en dugfrisk meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for altinget.dk.
Her svarer 57,9 procent af de mere end 1.200 adspurgte danskere, at de er direkte uenige i fødevareminister Mette Gjerskovs (S) målsætning om, at alle offentlige køkkener skal være økologiske i 2020. Kun omkring hver tredje – 31,7 procent – bakker op om ideen, mens 10,4 procent af de adspurgte endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet.
Resultatet overrasker John Thøgersen, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i forbrugerholdninger til økologiske fødevarer. Han kalder det “et meget forbavsende resultat” og henviser til, at danskerne normalt er mere positivt indstillede over for økologi i det offentlige.
- Når folk støtter en bestemt sag såsom økologi, så bakker de generelt op om, at det offentlige skal gå forrest. Som privatforbruger kan man nemlig godt komme til at føle, at ens eget lille bidrag ikke betyder så meget. Men når det offentlige går ind og støtter, kan man som privatforbruger føle, at det rykker noget mere, siger John Thøgersen til altinget.dk.
Fyraftensøl, receptions-drinks og et glas vin til frokosten.
Vi forbinder som regel spirituskørsel med weekender og højtider, men fakta er, at mange også kører rundt med for høje promiller i blodet til hverdag.
I 2010 blev 111 mennesker dræbt eller kom alvorligt til skade i trafikken på en hverdag på grund af spritbilisme.
Det viser tal fra Vejdirektoratet, der i en ny undersøgelse har spurgt danskerne, hvordan de vurderer omfanget af spritkørsel i hverdagen.
En abstrakt størrelse
84 procent af de 1.100 deltagere i undersøgelsen nægter at have kørt bil med en promille, der er over de tilladte 0,5. Men syv ud af ti fortæller, at de kender en, der har sat sig bag rattet i alkoholpåvirket tilstand på en almindelig hverdag.
Danskerne støtter Antorini i at fjerne karakterranglister
Mere end halvdelen af danskerne er enige i undervisningsminister Christine Antorinis beslutning om at fjerne folkeskolens karakterrangliste fra ministeriets hjemmeside. 30 procent er uenige i beslutningen og godt 18 procent ved ikke. Det viser en undersøgelse foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk
Tre ud af fire danskere forventer at komme til at arbejde mere fra hjemmet i fremtiden. Det viser en ny undersøgelse, som A&B Analyse har lavet for it-selskabet Microsoft.
Undersøgelsen viser, at én ud af seks i dag ofte arbejder hjemmefra. Lige så mange har en hjemmearbejdsplads, men benytter den sjældent. Kun seks procent kan sige klart ja til, at de af virksomheden har fået retningslinjer til at få arbejde og familieliv til at nå sammen. Yderligere 14 procent kan sige delvist ja, mens 38 procent ikke har retningslinjer.
Generelt vurderer de ansatte, at hjemmearbejde vil gøre det nemmere at klare arbejdsopgaver. Men man ser også udfordringer mellem arbejds- og familieliv. Og her står de ansatte ret alene.
Stiller krav til medarbejders disciplan
Nana Bule, divisionschef hos Microsoft Danmark, siger, at virksomhederne skal igennem to faser, hvis de vil udnytte hjemmearbejdspladser. Først skal teknologien stilles til rådighed – lige fra smartphones og pc’er til netværk.
Heden skal udgøre Danmarks nye testcenter for fremtidens vindmøller, og i modsætning til regeringens forslag, skal der hverken fældes fredskov i massivt omfang eller tvangsflyttes familier ud af deres gårde. Det forklarer de tre energieksperter i dagens kronik i Information.
»Det her er bare et forslag ud af mange, og man kan sagtens forestille sig, der findes bedre. Men vores løser i hvert fald nogle af de problemer, der er med regeringens forslag,« siger Frede Hvelplund, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han står bag kronikken sammen med Preben Maegaard og Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.
Heden ligger blot få kilometer nordvest for Østerild Klitplantage, hvor regeringen vil placere testcentret og de 250 meter høje vindmøller. Regeringens forslag indebærer, at der skal fældes 8-12 kvadratmeter fredskov, og det får også konsekvenser for fuglelivet i området.
Regeringens forslag er blevet stærkt kritiseret af Danmarks Naturfredningsforening og møder stor modstand i befolkningen. I en nylig måling af A&B Analyse i netavisen Altinget er 56 pct. af befolkningen imod forslaget. I Region Nordjylland siger 75 pct. af de adspurgte nej til kæmpevindmøllerne.
Når de danske forbrugere skifter de matte glødepærer ud, så skruer mere end halvdelen i stedet sparepærer i fatningen. Det viser en ny forbrugerundersøgelse, som Center for Energibesparelser har fået foretaget her et halvt år efter EU´s forbud mod matte glødepærer og de klare glødepærer på 100 watt og højere.
Igennem de sidste fem år har vi i højere og højere grad inviteret sparepæren inden for i hjemmet i stedet for de mere energislugende glødepærer. En ny undersøgelse viser, at hele 40 procent af de danske forbrugere har skiftet næsten alle deres glødepærer. Dermed har mange allerede taget konsekvensen af EU´s beslutning og helt udfaset glødepæren nu i stedet for at følge den langsommere udfasningsplan fra EU over de næste tre år.
”Jeg er glædeligt overrasket over, at så mange i så stor udstrækning har indrettet deres hjem med flest sparepærer og nogle få glødepærer samt nye energieffektive halogenpærer. Det er helt i tråd med vores anbefaling,” siger lysekspert Poul Erik Pedersen, Center for Energibesparelser.
Længe leve sparepæren
Undersøgelsen, som er foretaget af A&B Analyse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen, viser også, at…..
Danskerne mener, at skilsmissen har haft en negativ indflydelse på kongehuset. Joachim er »skidt«, hvor Frederik er et hit, og Margrethe skal bare regere
Danskerne er vilde med Mary. Det har styrket Frederiks popularitet, at han har giftet sig med en smuk, men også klog udenlandsk kvinde med en vindende personlighed.
Til gengæld står det efter skilsmissen ikke helt så godt til med den fraseparerede lillebror, prins Joachims, popularitet.
Ifølge meningsmålinger foretaget for B.T. af A&B Analyse i Odense er Frederik et vaskeægte hit. Han får et rungende ja på et spørgsmål om, hvorvidt danskerne mener, han bliver en god konge, hvorimod prins Joachim er røget helt ud i tovene.
Faktisk er der 41 procent, der mener, at han ikke kunne blive en god konge. Næsten alle er overbevist om, at kronprinsparret får børn, og flertallet tror, at udmeldingen om en lykkelig begivenhed kommer allerede i år.
I analysen for B.T. har 581 fået stillet spørgsmål om kongehuset. Det er analysechef, cand. merc. René Frederiksen, der for A&B Analyse i Odense der har stået for analysen…
Øllebrød smager dejligt
- men kun hver femte dansker har spist retten det seneste år
Øllebrød er en af de ældste retter i det danske køkken og kan spores 800 år tilbage, da man begyndte at brygge øl på humle. Det er da også en ret, som stort set alle kender, og cirka to tredjedele af danskerne synes også rigtig godt om smagen. Det viser en forbrugerundersøgelse blandt mere end 1000 danskere, foretaget af A&B Analyse for Struer Brød.
Paradoksalt nok viser den samme undersøgelse, at der ikke er ret mange danskere, som spiser øllebrød. Blot hver femte dansker har spist øllebrød inden for det seneste år, mens størstedelen ikke har spist retten, siden mor stod ved komfuret.
Der er ellers al mulig grund til at sætte skeen i en tallerkenfuld øllebrød, for retten har med sin base af rugbrød et højt fiberindhold og samtidig et lavt fedtindhold.
Tilbereder man den af øllebrødspulver uden tilsat sukker kan retten tilmed spises med god samvittighed hvis man er på slankekur. Og man behøver ikke længere gnave i klumper af tørt brød for at smage øllebrød, fortæller Peder Mikkelsen fra Struer Brød:
“Forbrugerundersøgelsen viser desværre, at 79 procent forbinder øllebrød helt eller …..
Børn bør have et sundt dagligt måltid på skolen. Det mener tre ud af fire danskere, viser en undersøgelse fra A&B Analyse. Forsker formoder, at et dagligt måltid forbedrer indlæringen, men politikerne vil ikke give børnene gratis mad.
Børn bør have et sundt dagligt måltid på skolen. 77 pct. af de adspurgte i en undersøgelse er enige i det spørgsmål, som A&B Analyse har spurgt et panel om. Sagkundskaben på området antager, at et dagligt måltid vil forbedre børnenes indlæringsevne og hæve sundheden hos børnene. Men den politiske vilje til at give børn gratis mad i skolen halter.
Børn kan ikke lide madpakker
Afdelingslæge på Statens Institut for Folkesundhed, Anne-Marie Nybo Andersen, understreger, at der ikke foreligger undersøgelse af den sundhedsmæssige betydning af et sundt dagligt måltid til børn
“Man ved, at det at ikke at være sulten det er godt for indlæring. Man ved også godt, at når man er småsulten, så er det nemmere at gå forbi købmanden, så brugen af junk food er selvfølgelig større….
Få ville kontakte de sociale myndigheder, hvis de så et barn blive stukket en lussing. Hvis et barn derimod var fejlnæret og uvasket, ville flere reagere, skriver 24Timer.
Faktisk er det kun omkring seks procent af danskerne, der ville kontakte kommunen, hvis de oplevede et barn få en lussing af sin mor eller far. 31 procent ville intet foretage sig, viser en undersøgelse foretaget af A&B Analyse for Børns Vilkår og Beboerbladet.
Skræmmende tal
Formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, er rystet og overrasket over tallene.
- Jeg synes, det er et skræmmende lavt tal, men det er desværre nok udtryk for to ting: Enten, at man ikke tør gribe ind, eller, at man rent faktisk synes, det er i orden, at børn bliver slået som en del af opdragelsen, siger hun til DR Nyheder.
Lisbeth Zornig Andersen afviser, at det er en overreaktion at indberette forældre til kommunen på grund af en lussing.
